DU KAN HAVE DINE SMYKKER FRA CUFF I EN EVIGHED

Mange spørger os, om armbåndene kan tåle vand. Svaret er ja. Og det kan tåle en helt masse andre ting, da sølv er et ædelmetal og af bedste håndlavede kvalitet.

Over tid kan sølv oxidere. Det betyder, at sølvet bliver en smule sort på overfladen og kanterne. Dog er det ikke spor farligt, og mange synes endda, at det giver sølvsmykket et nyt og mere råt look. Hvis du er mere til en poleret overflade, kan dit sølvsmykke nemt pudses op, så det kommer til at skinne flot igen. Det vil mere eller mindre kunne gøres så god som ny. 

Alle vores armbånd er håndlavede, hvilket vil sige, at ingen af vores armbånd er ens. De har hver især et helt personligt touch og finish. Derfor er det også forskelligt fra smykke til smykke, hvor meget eller hvor lidt armbåndet bliver oxideret. 

Personligt har jeg en smal Malleo i sølv, som ikke har set skyggen af oxidering, og som jeg har haft på hver dag i et års tid – både på stranden og når jeg har dyrket sport og svedt en masse. Modsat har Jonas en bred Polito i sølv, som er begyndt at oxidere, og det er ikke til, at sige hvorfor det ene oxiderer mere end det andet. Efter en hurtig polering med pudsekluden, der medfølger i emballagen, og lidt sølv-rens, er der ikke skyggen af oxidering længere.

Hvis du oplever, at dit armbånd gentagende gange oxiderer, kan du med disse 3 tips undgå oxidering igen. 

 

Tips og tricks til at undgå oxidering

1. Undgå at sove med smykker på. Om natten sveder kroppen meget, og sveden kan ikke fordampe under smykket. Derfor kan man også ofte opleve at man er helt sort under smykket, hvis man har svedt meget.

2. Tag altid dine smykker af, når du vasker hænder eller går i bad. Derved undgår du, at rester af sæbe og parfume sætter sig i smykket.

3. Tag dine smykker af når du påfører creme, parfume m.m.

 

Hvis du vil vide mere om sølvets egenskaber, kan du læse dette indlæg:

Derfor er sølv det perfekte materiale til smykker

 

Af Gustav Dalsgaard Jeppesen